RAL 6005 Mosgrøn

På køkkenfronter og større møbler ses mosgrøn oftest, og der udfolder den hele sin dybde. Tonen ligger meget mørkt i den grønne familie, næsten som den grønne farve af gammel mos i skyggen af en skov. Den virker sat og jordforbundet uden at blive tung og bringer en stille ro ind i rum, der kan tåle meget bevægelse.

På store flader udfolder mosgrøn en fløjlsagtig dybde, der snarere trækker rummet sammen end udvider det. Ved meget dagslys viser sig en varm, næsten skovagtig undertone, som holder fladen levende. I dæmpet lys vandrer tonen tættere på sort og ligner så næsten en dyb antracit med grøn glans, hvilket giver den en vis forvandlingsevne henover dagen.

Til varme træsorter som eg eller valnød opstår et samspil, der minder om gamle jagthytter eller britiske landhuse. Messing og børstet guld sætter varme lyspunkter på den mørke flade, mens mat sort understreger tonens strenghed. Natursten i grå eller beige binder det jordnære ind, og tunge tekstiler som fløjl eller hør giver den grønne den dybde tilbage, som den kræver.

Oftest bestilles mosgrøn sammen med dybsort, som skærper konturerne og giver det grønne en næsten grafisk ramme. En nuance lysere findes løvgrøn, som tjener som blød overgang mellem lyst og mørkt, når en flade skal virke mindre streng. Cremehvid bringer som modpol lys ind og får mosgrøn til at virke ikke afsluttet, men åben, især ved vinduesrammer eller fodlister.

Sammenlignet med løvgrøn mangler mosgrøn al friskhed; den forbliver mere jordnær og mørkere. Smaragdgrøn satser derimod på klarhed og en køligere, næsten juvelagtig glans, mens mosgrøn forbliver mat og dæmpet. Turkisgrøn har til sidst en blå andel, som er mosgrøn fremmed, og virker dermed tydeligt køligere og mere moderne i udtrykket.