RAL 5001 Grønblå

RAL 5001 Grønblå er en mørk tone med tydelig grønandel, der adskiller den fra et klart blå. Den virker tungere end et rent marineblåt, men ikke så barsk som petrol. Der ligger noget af stille, dybt vand i den, som ikke slipper lys igennem, men optager det. På en flade opstår dermed et indtryk af ro, der ikke virker koldt, men afklaret.

På store flader som køkkenfronter eller en hel flisevæg udfolder denne tone først rigtigt sin dybde. Den tager plads tilbage uden at gøre rummet mindre, fordi det grønne i det blå afgrænser fladen mindre hårdt, end et køligere blå ville gøre. Ved megen dagslys viser grønandelen sig tydeligere, næsten som en dæmpet smaragdgrøn i skyggen. I aftenlys eller ved kunstig belysning glider tonen over i det mørkeblå, næsten sort i kanterne, hvilket giver døre og fronter kontur.

Til varmt træ som eg eller valnød opstår en modpol, der gør begge materialer tydeligere. Messing og børstet guld træder frem på denne grønblå uden at skinne, mens krom snarere virker køligt og distanceret. Hør og groft uldstof tager noget af tonens strenghed, marmor med lyse årer bringer en rolig kontrast. Sten i lysere grå nuancer virker ved siden af næsten som en fortsættelse af det vand, tonen synes at komme fra.

RAL 5024 Pastelblå, et trin lysere, fungerer som en blid overgang, når en flade skal virke mindre tung. RAL 9016 Trafikhvid er den hvide, der ved siden af denne grønblå ikke virker kold, men klar, god til vægge eller fodlister. Antracitgrå i RAL 7016 overtager på håndtag eller sokler rollen som rammen, der ikke distraherer tonen, men holder den sammen. Disse tre partnere giver tilsammen et billede, der veksler mellem dybde og lethed, alt efter hvor man retter blikket.

Ved siden af RAL 5009 Azurblå virker denne tone tydeligt mørkere og mindre munter, azurblå forbliver nærmere himlen, mens grønblå snarere bliver ved havbunden. RAL 5020 Havblå ligger tættere på, har dog mindre grøn og mere sortandel, og virker dermed mere nøgtern. RAL 5000 Violetblå slår ind på den modsatte retning med en kølig, næsten vinterlig undertone, der sætter sin kølighed op mod grønblås varme. Hvem der står mellem disse toner, afgør i bund og grund, hvor meget grøn og hvor meget ro et rum skal kunne tåle.