RAL 5003 Safirblå

Hvor koboltblå tipper over i det kraftige, næsten signalagtige, forbliver safirblå tilbageholdende. Den bærer det samme dybe blå i sig, tager dog skarpheden fra det og lægger en rolig, næsten jordnær undertone nedenunder. Det gør tonen værdig i stedet for høj, mørk uden tyngde. Den virker som et blå, der har været der længe og ikke først skal overbevise.

På store flader udfolder safirblå en stille dybde, der ikke gør et rum mindre, men giver det kontur. Ved megen dagslys viser den skiftende grønne og grå toner, som får den til at virke levende, uden at den bliver urolig. I aftenlys eller under varmt kunstlys lukker det blå sig, bliver næsten natblåt og fløjlsagtigt. På køkkenfronter eller døre opstår dermed en tone, der alt efter tidspunktet på dagen viser et andet ansigt, men altid bevarer den samme rolige kerne.

Til lyst træ som eg eller ask opstår en kontrast, der gør begge sider stærkere: træet bliver varmt, det blå får dybde. På messing eller børstet guld ligger et ædelt skær, mens krom og rustfrit stål lader tonen virke køligere og mere moderne. Hør, uld eller grov sten i naturtoner henter blåets jordnære side frem og giver det noget jordbundet.

Fjernblå, et trin lysere, fungerer som en blid overgang, når en flade ved siden af safirblå skal have lidt luft. Trafikhvid ved siden af skaber klare kanter og lader det mørkeblå virke endnu mere mættet. Antracitgrå på håndtag eller sokler tager billedets strenghed og binder det metalliske blidt ind. Netop på køkkenfronter og møbler vælges denne tone ofte, fordi den lader sig føre let med disse tre partnere.

Over for koboltblå forbliver safirblå mere dæmpet og mindre violet, over for stålblå har den mere varme og mindre grå. Violetblå satser stærkere på rødstikket og virker dermed mere natlig, næsten fløjlsagtigt lukket. Safirblå står mellem disse toner som det mest afbalancerede blå, kraftigt nok til karakter, roligt nok til hverdagen.