RAL 6012 Sortgrøn

En granskov lige før tusmørket, når lyset næsten er væk, og nålene ser næsten sorte ud, det er stemningen i sortgrøn. Tonen har ingen lysen, den trækker sig tilbage, men forbliver altid genkendeligt grøn, aldrig helt sort. Det gør den rolig, næsten indadvendt, uden at være kold. Den virker som noget, der har været der længe og ikke behøver at forklare sig.

På store flader som fronter eller døre bliver denne tilbageholdenhed til noget meget bestemt. Ved meget dagslys viser sig en varm, dyb grøn tone med næsten fløjlsagtig virkning, kanterne træder klart frem. Når der falder lidt lys på den, sluger farven næsten alt og bliver til en mørk flade, der snarere rammer rummet ind end fylder det. Rum med denne tone virker dermed aldrig urolige, snarere som et værelse med en fast, stille midte.

Til træ med varm undertone, f.eks. eg eller valnød, opstår et billede, der minder om gamle biblioteker, dæmpet og indbydende på én gang. Messing og mat guld henter en varm glans frem af den grønne, mens sort og mørkt metal beroliger fladen yderligere. Hør, grov uldstof og natursten med fin åretegning glider ubesværet ind; de tager ikke noget fra tonens dybde, men giver den en tekstur.

RAL 9010 Rent hvid er den hvide, der skaber mest luft ved siden af sortgrøn; den lysner op uden at fortrænge tonen. RAL 9005 Dybsort egner sig til greb og sokler, hvor den sætter en klar, næsten usynlig ramme. RAL 6004 Blågrøn ligger i virkningen helt tæt på, den køler billedet let af og lader sig godt bruge til tilstødende flader, f.eks. når to zoner i samme rum skal forblive synlige.

Blandt de grå naboer viser forskellen sig hurtigt. RAL 7026 Granitgrå medbringer mere varme og virker ved siden af sortgrøn næsten lys. RAL 7024 Grafitgrå er mere neutral, uden genkendelig grøn andel, og virker dermed mere teknisk. RAL 7016 Antracitgrå kommer sortgrøn tættest, men har en let blå undertone og virker samlet set køligere og mere distanceret.