RAL 6003 Olivengrøn

Olivengrøn ligger mellem grøn og brun, med en grumset, jordnær undertone, der aldrig tipper over i det kraftige. Det er en tone uden glans i sit væsen, dæmpet og rolig, næsten som tørret løv eller gammelt militærstof. Dette præg gør den både tung og bundet til jorden, aldrig højlydt.

På større flader som køkkenfronter eller møbelfronter virker olivengrøn sat og tager enhver kulde ud af et rum, uden at varme det op, som en rød ville gøre. Ved meget dagslys træder den grønne andel tydeligere frem, næsten mosagtig. I dæmpet lys rykker tonen tættere på en dyb brun og ligner så næsten læder. Denne foranderlighed gør den interessant til rum med skiftende lys i løbet af dagen.

Til træ med varm, rødlig tone som kirsebær eller valnød opstår et samspil, der gør begge sider roligere. Messing og børstet guld ligger tæt på grundtonen og virker aldrig påklistrede på olivengrøn. Natursten som kalksten eller lys sandsten holder fladen jordnær, mens hør eller grov uldstof understreger tonens tekstur yderligere.

Sat en tone lysere harmonerer cementgrå som en rolig overgang, der ikke dominerer fronterne, men ledsager dem. Cremehvid fungerer som den passende hvide, der gør varmen i olivengrøn synlig uden selv at virke kold. Sortbrun på greb eller sokler sætter en mørk accent, der jordforbinder tonen og giver den en klar nedre kant.

Kromoxidgrøn ligger tættere på ren grøn og virker derfor friskere og mindre jordnær end olivengrøn. Brungrå skifter kraftigere mod grå og mister den levende grønne glans. Gulolive medbringer mere gul og virker dermed lysere og varmere, mens olivengrøn selv bliver i midten af denne familie, dæmpet og stabil.