RAL 6000 Patinagrøn

Hvor Opalgrøn tipper over i det klare, kølige, forbliver Patinegrøn jordforbundet. Det er den grønne, der minder om gammelt kobber, forvitret gennem årene, om en farve, der allerede har faldet til ro, før den overhovedet er påført. Mellem i lyshed, dæmpet i tone, virker den aldrig høj. Den har noget afslappet, næsten tilbageholdende, som ikke trænger sig i forgrunden, men bærer et rum stille.

På store flader som fronter eller flisespejle viser Patinegrøn sig mindre som en erklæring, mere som en rolig baggrund, hvor andre ting får plads. Ved dagslys træder den grå undertone frem, fladen virker så som forvitret sten. Om aftenen, i lampens varmere lys, uddybes den grønne, bliver mere mættet og varmere, næsten fløjlsagtig. Et rum med denne tone virker jordnært uden at blive mørkt, sat uden at være tungt.

Til træ passer Patinegrøn særligt godt dér, hvor træet selv allerede har en vis ro: eg, valnød, ældet grantræ. Ved siden af messing eller børstet antikmessing opstår et samspil, der minder om drivhuse eller gamle apoteker. Køligere metaller som rustfrit stål eller mat sort sætter et strengere accent ved siden af. Natursten i lyse gråtoner, kalksten eller travertin, samt hør og grove bomuldsstoffer optager godt tonens jordnære side.

Som kombination står Grangrøn, RAL 6009, et trin dybere klar, god til sokler eller nederste skabsrækker, mens Patinegrøn bliver foroven. Kremhvid, RAL 9001, er den hvide, der hører til, den bevarer den grønnes varme og virker aldrig kold ved siden af. Til greb og fodlister sørger Grafitsort, RAL 9011, for et klart, roligt kontrapunkt uden at afbryde fladen.

I sammenligning med naboerne træder dens egen karakter tydeligere frem. Mintturkis er køligere, klarere, med en tydelig blå andel, der virker friskere. Opalgrøn forbliver lysere og lettere, mindre jordnær. Fyrregrøn går i det mørke, harpiksagtige, med en varmere gul andel, der gør den tungere. Patinegrøn ligger præcis imellem, dæmpet nok til ro, lys nok til ikke at trykke.