RAL 3005 Vinrød

Nogle kalder denne tone enkelt og blot bordeaux, efter den vin, hvis dybde den bærer, og faktisk ligger der i RAL 3005 netop denne blanding af mørke og varme. Det er ikke en højlydt rød, men en, der trækker sig tilbage og netop derved får vægt. På en flade virker den aldrig grel, snarere som et fløjl, der sluger lyset i stedet for at kaste det tilbage.

På store flader som køkkenfronter eller fliser udfolder vinrød en rolig dybde, der får et rum til at virke snævrere og varmere, næsten som en omfavnelse. Ved masser af dagslys viser den sin fulde, mættede røde med et strejf af brun under, i tusmørke eller kunstigt lys glider den næsten over i det sortbrune og bliver til en rolig kontur i rummet. Denne foranderlighed gør den til en tone, der fortæller forskelligt om morgenen og om aftenen, men aldrig virker urolig.

Til træ med varm undertone, valnød, eg, mørkt kirsebærtræ, finder den let sammen med, uden at indynde sig. Messing og antikmessing løfter den røde ind i det varme og lader den virke næsten ædel, mens mat sort jordforbinder den og holder den moderne. Natursten som mørk marmor eller skifer tager intet af dens kraft, og tekstiler som hør eller fløjl i sand eller antracit lader den ånde i stedet for at trykke den ned.

Et trin lysere står orientrød ved siden af den, som tager noget af bordeauxens tyngde og gør den venligere, uden at forlade familien. Cremehvid er den hvide, der passer til den som ingen anden, blød nok til ikke at køle den røde, men lys nok til at give den plads. Til greb og sokler egner sortbrun sig, som skærper linjerne og giver den røde en rolig ramme, hvori den kan udfolde sig.

Blandt farvefamiliens røde toner vælges vinrød særligt ofte, først og fremmest til møbler og køkkenfronter, men også på badeværelset finder man den hyppigt på fliser. Rødbrun ligger tæt på den, men er mere jordnær og mindre præget af det røde. Purpurrød bringer en køligere, violet undertone med sig, mens brunrød virker endnu mørkere og tungere, næsten i retning af kastanje. Vinrød selv forbliver midt imellem, klart rød, men aldrig lys, og netop deri ligger dens ro.